Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Opskrift til løbere: Chili sin Carne

Opskrift til løbere: Chili sin Carne

Opskrift til løbere: Chili sin Carne

Her er en lækker opskrift på Chili sin Carne – en vegetarisk version af den klassiske chili con carne, fyldt med smag og masser af grøntsager.

Hvis du ønsker, at måltidet skal indeholde mere kulhydrat, kan du servere ris eller brød til.

Chili sin Carne til 4 personer

Ingredienser:

  • 2 spsk. rapsolie
  • 1 stort løg, hakket
  • 2 fed hvidløg, hakket
  • 1 stor rød peberfrugt, skåret i tern
  • 1 stor gulerod, revet
  • 1 dåse (400 g) hakkede tomater
  • 1 dåse (240 g) kidneybønner, drænet og skyllet
  • 1 dåse (240 g) sorte bønner, drænet og skyllet
  • 1 lille dåse (150 g) majs
  • 2 teskefulde stødt spidskommen
  • 2 teskefulde paprika
  • 1 teskefuld chiliflager
  • 1 teskefuld sukker/ honning (for at balancere syren fra tomaterne)
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • Salt og peber efter smag
  • Evt. lidt hakket mørk chokolade
  • Frisk koriander til pynt
  • Limeskiver til servering

 

Fremgangsmåde:

  1. Hak løg, hvidløg, peberfrugt og riv guleroden.
  2. Varm olivenolien op i en stor gryde på middel varme. Tilsæt løg og hvidløg og steg i ca. 3-4 minutter, indtil de er bløde og let gennemsigtige.
  3. Tilsæt peberfrugt og revet gulerod. Steg i yderligere 5-7 minutter, så grøntsagerne begynder at blive møre.
  4. Tilsæt spidskommen, paprika og chilipulver. Rør godt rundt, så krydderierne bliver godt fordelt.
  5. Hæld de hakkede tomater, kidneybønner, sorte bønner og majs i gryden. Tilsæt grøntsagsbouillon og rør ingredienserne sammen. Bring retten i kog, og lad den simre i 20-30 minutter, så smagene kan trække sig sammen og retten bliver tyknet.
  6. Smag retten til med salt, peber og sukker. Hvis du vil have en ekstra smagsboost, kan du tilføje lidt ekstra chilipulver, 10g hakket mørk chokolade eller et skvæt limejuice.

Server Chili sin Carne varm, pyntet med frisk koriander og eventuelt et skvæt limejuice på toppen. Det går godt sammen med et stykke brød, ris eller nachos ved siden af.

 

Tips:

Hvis du ønsker en mere cremet version, kan du toppe med en skefuld græsk yoghurt ved servering.

Velbekomme!

 

Andre sunde opskrifter

 

Mød Nanna – Kvinden og løberen bag opskriften

Du har måske set Nanna før? Hos liiteGuard har vi af og til den ære at have Nanna med på photoshoots.

Hej! Jeg hedder Nanna og er 28 år gammel.

Jeg er passioneret omkring mad, sundhed og velvære, og det deler jeg med jer på min profil Vildmedgroent: Her kan du finde et hav af sunde opskrifter, der bl.a. egner sig godt til dig med en aktiv hverdag.

Jeg elsker at eksperimentere med grøntsager og plantebaserede opskrifter, som både er lækre og nærende.

Ud over min passion for madlavning, har jeg også løbet i mange år, og jeg ser stor værdi i at kombinere motion og sund kost for at opnå balance i hverdagen. 

INSPIRATION

Opskrift til løbere: Grøn Smoothie (vitaminrig Greenie)
kost

Opskrift til løbere: Grøn Smoothie (vitaminrig Greenie)

Denne Greenie er fyldt med vitaminer, mineraler og sunde fedtstoffer. Spinat giver masser af jern og C-vitamin, avocadoen tilfører sunde fedtstoffer, og bananen giver både energi og sødme. Du kan o...

Læs mere
Løbeprogram: Lær at løbe 10 km på 10 uger
løb

Løbeprogram: Lær at løbe 10 km på 12 uger

Drømmer du om at løbe 10 km og føle dig stærk hele vejen? Vi har udviklet et 12-ugers løbeprogram sammen med professionel løbecoach Nikolaj Bonde – perfekt til begyndere og let øvede, der vil tage ...

Læs mere