Product Care
Hos liiteGuard ELSKER vi sportstøj.
Og det er en del af vores DNA at have et knivskarpt fokus på ansvarlighed: Vi vil gøre mere med færre ressourcer.
Derfor går vi selvfølgelig meget op i at passe godt på tøjet, så vi kan få glæde af det i mange år.
På denne side kan du læse om, hvordan du plejer og vasker dit liiteGuard sportstøj på den mest optimale måde.
Generelle råd til pleje og vask af sportstøj
For at pleje og vaske dit liiteGuard sportstøj korrekt, skal du følge vaskeanvisningerne på indersiden af dit tøj.
Vask ikke sportstøjet mere end højst nødvendigt. På den måde forlænger du tøjets levetid og skåner miljøet.
Efter brug/træning bør du hænge tøjet til udluftning. Hvis du smider det våde sportstøj ned i vasketøjskurven efter træning, opstår der lugtgener og endnu værre: Bakterier.
For at sikre, at sportstøjet bevarer formen og undgår unødigt slid, skal du lukke lynlåse, velcro-åbninger og lignende, inden du vasker det.
Vask sportstøj for sig selv og ikke sammen med hverdagstøjet. Hvis du vasker sportstøj med hverdagstøj, kan du forvente, at dit sportstøj slides meget hurtigere og i værste fald går i stykker.
Vend sportstøjet på vrangen, inden du kaster det ind i vaskemaskinen. Langt de fleste bakterier sidder på indersiden af sportstøjet. Derfor bør du vende tøjet på vrangen, så du får vasket så mange bakterier væk som muligt.
Brug et vaskeprogram til sportstøj/syntetisk tøj. En for varm vask med for høje omdrejninger vil forringe sportstøjets fibre. Hvis ikke din vaskemaskine har et vaskeprogram til sportstøj, så vask sportstøjet på max. 30 grader og under 1000 omdrejninger.
Brug ikke skyllemiddel, når du vasker sportstøj. Skyllemiddel kan binde lugten af sved til tøjet og forringe stoffets evne til at transportere fugt. Derudover kan skyllemiddel gøre stræk-fibrene slappe. Dette gør sig især gældende med polyester og nylon.
Vi anbefaler at bruge flydende vaskemiddel, da det udleder mindre mikroplast sammenlignet med vaskepulver. Kilde: tekstilrevolutionen.dk
Brug ikke tørretumbler til at tørre tøjet, da den høje varme kan nedbryde sportstøjets syntetiske fibre og reducere elasticiteten. Derudover er der risiko for, at tøjet krymper, når du tørrer tøjet i tumbleren.
Skån miljøet for mikroplast med GUPPYFRIEND®
GUPPYFRIEND® er en vaskepose, der fanger mikroplast fra dit tøj, så det ikke ender i havet og skader havmiljøet.
Det er en nem og praktisk løsning, hvis du gerne vil gøre noget godt for miljøet og samtidig forlænge levetiden på dit sportstøj.
Vaskeposen kan bruges til at vaske polyester, nylon, fleece og andre materialer, der afgiver mikroplast.
Generelle råd til pleje og vask af merino uld
Merino uld bør vaskes så lidt som muligt for at skåne de naturlige fibre. Heldigvis er uldfibres naturlige egenskaber at holde sig rene/være selvrensende. Hvis merino ulden begynder at lugte, kan det i mange tilfælde være nok at hænge det udenfor til udluftning, hvorefter lugten forsvinder.
Vil du vaske merino uld i vaskemaskinen, skal du sørge for at bruge et skånsomt vaskeprogram på max. 30 grader specifikt til uldvask. Husk at vende vrangen ud og put gerne dit merino uld i en vaskepose, så det er beskyttet mod lynlåse, knapper og lignende. Det forlænger levetiden.
Du kan også vaske merino uld i hånden. Vælger du at gøre det, må vandet ikke være varmere end 30 grader. Husk at vaske og skylle merino uld ved samme temperatur: Det tåler nemlig ikke store temperatursvingninger, da det får tøjet til at krybe. Vasker du merino uld i hånden, må det ikke ligge i blød, da det ødelægger ulden.
Det er vigtigt, at du ikke bruger almindeligt vaskemiddel til merino uld, men i stedet bruger lanolinbaseret vaskemidel/uldvaskemiddel. Almindeligt vaskemiddel indeholder enzymer, der nedbryder uldfibrenes organiske struktur. Lanolinbaseret vaskemiddel fjerner lugt og tilfører fugt.
Merino uld tåler ikke at blive vredet. Derfor skal du klemme vandet ud af ulden. Når du forsigtigt har klemt vandet ud af tøjet, skal du hænge det op til tørring eller lægge det over et tørrestativ.
Sørg for at hænge tøjet til tørre, så snart det er færdigvasket. Merino uld tåler ikke at være våd i længere tid. Hæng ikke merino uld til tørre i direkte sol, da det afbleger tøjet.
Brug for hjælp?
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til pleje og vask af liiteGuard sportstøj, så kontakt os.
Den bedste måde at kontakte vores venlige kundeserviceteam er på telefon 93 89 00 31 eller via direkte e-mail: info@liiteguard.com.
Vores kundeserviceteam er tilgængeligt 08:00 - 16:00 mandag - fredag (med undtagelse af helligdage).
Vi bestræber os på at svare på alle e-mails inden for 24 timer.