Hvad er hælspore og hvordan behandler du det?

Har du problemer med hælspore?

Vil du gerne vide, hvad en hælspore er?

Vil du være klogere på behandling og øvelser mod hælspore?

Så er denne artikel lige noget for dig.

Hælsporen er lidt af et fænomen, hvor mange ofte er tilbøjelige til at bruge betegnelsen "hælspore", så snart der er tale om smerter i eller omkring hælen eller svangsenen.

Mange kender til at have smerter i hælen, og derfor er der mange, der har hørt om og kender til navnet, som dog kan forandres, når det vandrer fra mund til mund. Hælspor, hælespore, hældspor osv. Kært barn har mange navne.

 

Hvad er en hælspore?

Hvis du har en reel hælspore, betyder det, at du har en forkalkning omkring svangsenerne hæftet på hælknoglen.

Hælsporen opstår ved, at overgangen mellem hælknoglen og senen bliver forkalket, så dette område ændrer vævskarakter fra senevæv til et væv, der mere minder om knoglevæv.

En knogle fra hælknoglen trækker ind i senevævet, som derved ændres fra en elastisk struktur til en mere hård og knoglelignende struktur.

På et røntgenbillede kan du se dette som en lille knogle spids på hælknoglen, som kaldes en spore og heraf navnet hælspore.

 

Hvordan føles en hælspore?

En hælspore kan være en smertefuld tilstand, hvor du oplever en skarp, lokal smerte omkring den forreste eller midterste del af hælpuden.

Ved berøring kan du fornemme en hård struktur i bunden af fedtpuden i hælen, nærmest som om der sidder en lille sten ind i dybden af hælpuden.

Smerterne vil være i hvile, når der ikke er belastning på foden, men komme, når du har vægten direkte på hælen. F.eks. stående og når du bruger foden under gang og løb.

Symptomerne på en hælspore vil være smerte, når du lander og har vægten på foden, men også en smerte, som typisk er skarpere og mere en fornemmelse af et ubehageligt stræk lige, når du løfter hælen og sætter af ud over forfoden.

 

Sådan ved du om du har en hælspore

Den bedste metode til at undersøge om du har en hælspore, er på et røntgenbillede, hvor du vil kunne se den lille knogle gevækst, eller spore, på hælknoglen.

En ultralydsskanning vil også kunne bekræfte mistanken om en hælspore, omend denne mere vil kunne påvise inflammation i området.

Inflammation i området kan betyde, at du har en hælspore, men kan også være tegn på inflammation udelukkende i svangsenen og altså ikke en hælspore.

 

Uden røntgen kan du ikke vide noget med 100% sikkerhed

Ofte vil diagnosen blive stillet af din læge uden røntgen, men udelukkende baseret på din fortælling omkring dine smerter og samt de fund, der er, når han undersøger dig.

Her vil smerter ved tryk i området ofte ende ud med diagnosen hælspore.

Det kan være konklusionen hælspore er den korrekte, men uden røntgen kan du ikke med 100% sikkerhed kalde dine smerter i hælen for en hælspore.

 

Hvis du ikke har en hælspore, hvad kan så være årsagen til dine smerter?

Smerter i hælen kan også være forårsaget af en blødning eller en betændelse i selve hælpuden.

Hælpuden fungerer som en stødabsorbering, når du har vægten på hælen og fungerer nærmest som en svamp, der presser væske ud, når du har vægten på foden - og suger væske ind, når du ikke har vægten på foden.

 

En uheldig og hård landing ned på hælen kan udløse en betændelse

Det er således en meget effektiv støddæmper, men den kan sættes ud af funktion, hvis du får en blødning eller en betændelse i hælpuden.

Dette kan ske, hvis du enten lander meget hårdt direkte ned på hælen eller har gentagne landinger ned på hælen.

Denne problematik er hyppigt forekommende blandt gymnaster, men en enkelt uheldig landing ned på hælen på hårdt underlag, kan også udløse dette problem.

I modsætning til hælsporen, så vil du ved en hælpude-problematik udelukkende have dine smerter, når hælen belastes ved tryk.

Enten når du står på den eller der trykkes på hælen midt i puden eller på siderne.

Puden vil ofte føles mere hård, spændt og øm ved tryk, når der er tale om en hælpude-skade.

 

Plantar fasciitis er en meget hyppig årsag til smerter i hæl eller svangsene

Plantar fasciitis, alment kendt som svangsenebetændelse, er også en meget hyppig årsag til smerter i hæl eller svangsene.

Den minder, i skadesmekanisme og smerter, meget om de smerter du oplever ved en hælspore.

Ofte kan en plantar fasciiitis være forstadiet til det, der kan udvikle sig til en hælspore over tid.

Svangsenen går under navnet fascia plantaris, og en plantar fasciitis er en betændelsestilstand i svangsenen, og er lige som hælsporen en overbelastningsskade, hvor der i svangsenen, typisk omkring dens forbindelse til hælknoglen, opstår en inflammation i senen.

 

Den falske hælspore

Jeg ser tit, at folk kommer på klinikken med smerter og har fået at vide, de har en hælspore, uden at det er tilfældet.

Smerterne ved svangsenebetændelse er de samme som ved en hælspore.

Derfor går svangsenebetændelsen også under navnet “den falske hælspore”.

 

Hvorfor får du en hælspore?

En hælspore et et udtryk for en overbelastning af svangsenen, hvor gentagne træk fra senen omkring dens hæfte på hælknoglen over tid gør, at knoglevævet danner en spore.

Det er således et resultat af lang tids ensartet belastning af fodens svangsene, som gør, at dele af hælknoglen trækkes og vokser ind i senen omkring hæftet.

Den føromtalte svangsenebetændelse er også en overbelastningsskade, og opstår meget lig hælsporen ved gentagen ensartet belastning.

 

Hvordan opstår en overbelastningsskade?

En overbelastning sker, når væv udsættes for en belastning, der er større end det styrkemæssigt kan holde til.

Denne belastning skaber en inflammations tilstand i det pågældende væv, som er kroppens respons på den belastning, der er sket og dens forsøg på at genopbygge vævet.

 

Vævet skal have tid til at regenerere og restituere

Hvis du igen og igen belaster til inflammationsstadiet uden, at vævet får tid til at regenererer og restituerer, vil du over tid udvikle smerterne.

Dette kan både forekomme ved, at du pludselig udsætter vævet for en ny og anderledes belastning, som det ikke er vant til og derved stærkt nok til.

Har du aldrig løbet, men pludselig beslutter dig for at løbe 5 km hver dag i en uge, er der en stor risiko for, at du udvikler en overbelastningsskade.

En overbelastningsskade kan dog også opstå over tid, selvom du ikke nødvendigvis laver store forandringer i din belastning.

Her vil årsagen til skaden ofte være, at væv belastes forkert eller uvant i en helt simpel bevægelse, der over tid vil give samme reaktion som den hurtigere reaktion beskrevet i eksemplet overfor.

Det er således en mere langsommelig proces, men årsagen og resultatet er det samme.

 

Et skift i underlag fra skov til asfalt kan udløse overbelastning

Et eksempel er en løber, der fast løber tre gange om ugen, men som går fra at løbe i skov til asfalt.

Her kan skiftet i underlag være nok til, at foden belastes anderledes og derved forkert i forhold, hvad den er vant til og derved udvikles smerterne.

Et andet eksempel kan være, at ens løbesko er ved at være udslidte, og derved ikke yder den samme støddæmpning som da de var nye.

Dette vil igen være en forandring i belastning som foden kan reagere negativt på.

 

Hvad kan du gøre for at undgå en hælspore?

Hvis du er en løber, som gerne vil minimere risikoen for at få en hælspore eller en betændt svangsene, så er der flere ting du kan have et ekstra fokus på.

Vælg de rigtige løbesko

Dit valg af løbesko kan have stor betydning for om du udvikler en hælspore.

Slidte og udtrådte løbesko mister over tid deres støtte og stabilitet omkring dine fødder, når du løber, men også den vigtige støddæmpende funktion vil formindskes, når dine sko er slidte.

Så tjek gerne løbende om dine sko trænger til en udskiftning.

Vi kan være meget forskellige i kropsbygning, og kan have vidt forskellige måder hvorpå vi bevæger os og belastes under en løbetur.

Det er derfor en god ide, at du ikke bare går med den første, bedste og billigste løbesko.

 

Få hjælp af eksperterne

Brug gerne vejledningen fra de mange løbe- eller sportsbutikker, som har særligt uddannet personale, der kan hjælpe dig med at vælge den rigtige sko.

Dette både i forhold til din kropsbygning og bevægelser, men også til det du skal bruge den til.

Skal du f.eks. primært løbe i terræn, kan det være, du skal have en sko, som er særligt egnet til det.

 

Styrketræning

Styrketræning kan have en kæmpe betydning i forhold til at mindske risikoen for ikke kun en hælspore, men også andre hyppige skader omkring hofte, knæ eller fod.

En meget hyppig årsag til, at du laver en overbelastningsskade, er, at du ganske enkelt ikke er stærk nok til at udføre de ugentlige løbeture.

Her er det vigtigt at pointere, at mange skader ikke nødvendigvis kommer eller har deres baggrund, der, hvor du oplever smerten.

Ofte skal du finde årsagen et helt andet sted.

En smerte i hælen kan sagtens opstå, fordi du ikke er stærk og stabil nok omkring din hofte, hvilket gør, at foden belastes uvant og for meget. Og det kan give en løbeskade.

Du kan i en artikel læse mere om, hvorfor du bør styrketræne som løber herunder se hvile øvelser du med fordel kan lave.

Artikel: Styrketræning for løbere

 

Hvad kan du gøre, hvis du har en hælspore?

Når du første gang oplever smerterne i hælen eller omkring din svang, er det vigtigt, at du prøver at undgå for meget af den aktivitet, der giver dig smerterne.

Det handler i første omgang om at “stoppe ulykken  og få den akutte reaktion og smerterne bragt ned i niveau.

Prøv en anden aktivitet

Hvis du udelukkende oplever smerterne, når du løber eller oplever, at det forværrer dine smerter, bør du holde en pause fra løb, og se om du ikke kan finde en anden aktivitet for en periode, som kan stille dit behov for at være fysisk aktiv.

Et par gode bud kunne være enten cykling eller svømning.

At “stoppe ulykken”, og derved mindske risikoen for at forværre din skade, bør altid være din første prioritet, hvis du har en eller anden form for smerteproblematik, og ikke kun hvis du har en hælspore!

 

Smertestillende kan være gavnligt

Når smerterne er værst, kan du have god gavn af smertestillende, og det er ikke usandsynligt, at din læge vil ordinere f.eks ibuprofen mod hælspore.

Her er det vigtigt, at du er meget opmærksom på, at ibuprofen eller andre antiinflammatoriske præparater vil dæmpe dine smerter, hvilket jo er positivt - men det er ikke ensbetydende med, at du er rask og kan gøre lige have du vil.

 

De smertestillende præparater smerterstiller eller sminker din smerte, men den helbreder dig ikke

Hvis du bare fortsætter med normal aktivitet, mens du er smertedækket, er der en stor risiko for, at du gør din skade værre.

En kombination af smertestillende i en kort periode, aflastning fra smerteudløsnede aktivitet og øvelser vil være det optimale forløb.

 

Hælspore øvelser

Når du har sørget for at få stoppet skaden, vil du med de rette øvelser kunne hjælpe din heling på rette vej.

Når det handler om smerter i hæl og svang, som er relateret til svangsenen, hvad enten det skyldes en decideret hælspore eller en svangsenebetændelse/inflammation (plantar fasciiitis), vil følgende tre øvelser være meget relevante for dig:

Øvelse 1

Stå på et ben i bare tæer eller strømper på et trappetrin, hvor du kun står på din forfod og hælen er fri.

Placer et håndklæde under dine tæer, så de løftes en smule.

Lav nu en bevægelse, hvor du går op på tæer og sænker dig ned igen.

Lav så stor en bevægelse op og ned som du kan - uden du oplever smerter.

Du må gerne lave bevægelsen langsomt og bruge ca. 4 sekunder på både at komme op og ned, så en gentagelse tager ca. 8 sekunder.

Lav gerne 3 sæt af 12-15 gentagelser.

 

Øvelse 2

Stå med bare tæer på gulvet.

Du kan både stå på begge og et ben og lave denne øvelse.

Prøv at forestille dig, at du nu skal løfte indersiden af din svang så godt du kan.

Dette gør du ved at presse dine tæer, især storetåen ned mod gulvet, som om du skulle krumme dine tæer.

Læg mærke til om du løfter din svang en smule, mens du presser tæerne ned.

Lav gerne 3 sæt med 12-15 gentagelser, hvor du krummer tæer/løfter inderside af svangen, og holder dette løft i 5 sekunder.

Hvis du vælger at lave øvelsen på et ben, så vær meget opmærksom på, at du står med god balance.

Sørg for, at du spænder i din core og dine baldemuskler, så du står så stabilt som muligt.

 

Øvelse 3

Sid på en stol med benet strakt.

Med bare tæer skal du nu prøve kun at bevæge din storetå op og ned.

Det er svært, og du vil sikkert få andre tæer med i bevægelsen, men hav så vidt muligt fokus på din storetå.

Lav langsomme bevægelser, hvor du bevæger storetåen maksimalt op og ned.

Når du bevæger den ned, må du gerne presse ekstra i denne bevægelse og holde den et par sekunder, inden du bevæger den bagud igen.

Lav 3 sæt af 12-15 gentagelser, og har du en træningselastik, så må du gerne bruge den som ekstra modstand.

Her skal den blot rundt om storetåen, mens du holder fat i den anden ende af elastikken.

 

Behandling af hælspore

Du kan også hjælpe dine smerter på vej med behandling af f.eks. en fysioterapeut eller anden med en lignende uddannelse.

Der findes flere måder at arbejde med en hælspore eller betændt svangsene på, og det kan variere fra behandler til behandler, hvilken måde de tyer til.

 

Shockwave

De sidste år har især shockwave været en foretrukken behandlingsform hos mange fysioterapeuter.

Min anbefaling vil værem at du prøver at kontakte en fysioterapeut med interesse for og kompentencer inden for idrætsrelaterede problematikker, og hører hvad denne behandlingsform kan gøre for dig.

 

Massér med fingrene eller en tennisbold

Du kan desuden selv hjælpe den irriterede sene ved at massere den enten med fingrene eller en tennisbold.

Dette kan du gøre ved, at du med faste tryk i de områder af senen, der føles spændt og øm, enten fra fingre eller ved at rulle en tennisbold med foden, kan afspænde senen og øge blodcirkulationen i området.

 

Brug en tilpasset sål eller indlæg i skoen

Selvom jeg altid sætter mine patienter i gang med øvelser, når de døjer med smerte relateret til svangsenen, uanset om det er en hælspore eller ej, så sker det tit, at jeg anbefaler, at de får en sål eller anden form for indlæg i deres sko.

Dette gør jeg dog udelukkende, hvis jeg mistænker deres fodafvikling under løb som værende en årsag til, at de har deres smerter.

Her er min erfaring, at øvelser enten ikke er nok, eller kræver enorm lang tid og tålmodighed, inden det har en effekt.

 

Tape

Jeg plejer ofte at sende mine patienter hjem med en tape, som simulerer det en sål kan gøre, og hvis de oplever bedring med tapen, kan det være en sål kan hjælpe dem godt og hurtigere tilbage til løb.

En god sål kan købes flere steder og der er flere typer at vælge imellem.

Jeg vil dog til hver en tid anbefale, at du prøver med en sål, der kan formes og tilpasses dig frem for en sål “bare” med god svangstøtte.

Individuelt tilpassede såler kan fåes i de fleste større sportsbutikker, løbebutikker og hos mange fysioterapeuter.

 

Kontakt altid din læge eller fysioterapeut, hvis du er i tvivl

Jeg håber, at du med denne artikel er blevet klogere på, hvad en hælspore er, og hvad du selv kan gøre, hvis du har eller gerne vil forebygge enten en reel hælspore  eller den mere hyppige svangsenebetændelse.

Uanset hvor informativ du fandt denne artikel, vil jeg altid anbefale, at du kontakter din læge eller fysioterapeut, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har en hælspore eller ej.

Især hvis du med ovenstående tiltag, ikke oplever en forbedring i dine smerter.

En god og grundig undersøgelse kan hjælpe med at finde årsagen til dine smerter og hvordan du kan komme af med dem igen.