Springerknæ

Hvad er springerknæ?

Et springerknæ er en tilstand, hvor senen under knæskallen overbelastes. Knæskallen sidder i senen fra quadriceps musklen, hvorfor senen belastes når man skal bøje og strække knæet. Man kalder tilstanden for et springerknæ, da det oftest kommer, hvis man dyrker idræt med mange spring og landinger, og det er den hyppigste forekommende overbelastningsskade relateret til knæet indenfor fodbold og håndbold.

Senen kan overbelastes både over og under knæskallen, men det er i langt de fleste tilfælde senen under knæskallen, som bliver overbelastet. Smerten vil her være lige under knæskallen, som er spids nedadtil. Ved et springerknæ vil man ved berøring typiske være meget øm i området lige under spidsen af knæskallen. Sidder smerten over knæskallen, kalder man det for et omvendt springerknæ, hvilket dog ses relativt sjældent.

Hvordan opstår et springerknæ?

Et springerknæ er en såkaldt “overuse” skade, hvor gentagne bevægelser, som involverer senen, over tid vil få den til at reagerer med ømhed. Dette skyldes, at senen ikke er stærk nok til at klare den belastning den bliver udsat for, hvilket gør at senen bliver inflammeret, og i sidste ende giver en smertereaktion. Smerten er således ikke en smerte der kommer akut, men udvikler sig gradvist. Typisk kan man opleve en mindre ømhed i området, som går i sig selv igen efter ganske kort tid, hvis man holder en pause fra træning. Det kan udvikle sig til, at smerten varer længere og længere efter man har været fysisk aktiv, ligesom man ofte kan opleve en ømhed i området, som forsvinder når man bliver varm. Med tiden vil det tage længere og længere tid at få varmet knæet/skaden op, indtil man en dag oplever at smerten er konstant i hele træningen. Forsvinder smerten ikke når man holder pause, men kommer så snart man forsøger at være fysisk aktiv. Smerten har nu en anden karakter, og kan være så voldsom at selv de mindste bevægelser der involverer bøj i knæet og stræk giver et markant smertesvar.

Det er vigtigt at pointere, at selvom det er senen der bliver overbelastet, så er det ikke sikkert, at årsagen til problemet skal findes i knæet. Smerten kan blot være et symptom på svagheder andre steder. Senen kan således være stærk nok, men grundet svagheder andre steder i kroppen, så belastes senen mere end den bør, hvilket gør at den overbelastet. Jeg har selv set flere tilfælde af springerknæ, hvor årsagen skulle findes omkring bækkenet, hvor instabilitet gjorde, at belastningen ned over knæet blev for stor, hvilket i sidste ende gav smerter her. En meget hyppig årsag til springerknæ er svaghed i muskulaturen på ydersiden af hoften, hvilket gør at hoften “falder ud” når man springer og lander, og derved giver en uheldig påvirkning af knæet, som har en tendens til at falde ind for at man kan holde balancen. Dette kan forårsage en voldsom påvirkning af senen under knæet, som den over tid ikke kan holde til.

Det er vigtigt med en grundig undersøgelse hos en fysioterapeut, for at finde frem til årsagen, så du ikke kun styrker dit knæ, men sørger for at styrke alle de svage områder du måtte have.

Hvad gør jeg, hvis jeg har fået springerknæ?

Genoptræning af springerknæ

En god øvelse for springerknæ (og alle andre senerelaterede overbelastningsskader) er det der hedder tung/langsom styrketræning. Det kan laves som squat og/eller i benpresmaskinen. Jeg anbefaler ofte man i starten gør det i benpresmaskinen, da øvelsen er meget hård, hvilket ofte kan gå ud over kvaliteten, hvis man laver den som squat.

Når du laver øvelsen skal du lave den langsomt (3-4 sekunder når du bøjer knæet og 3-4 sekunder når du strækker det igen, så en gentagelse varer 6-8 sekunder). Den langsomme udførelse gør, at det hurtigt bliver relativt hårdt, og at du ikke kan klare den samme belastning du normalt ville kunne i f.eks. benpres. Øvelsen skal være hård, og det er meningen, at du skal opleve en ret markant ’syre’ fornemmelse i låret, når du er færdig med et sæt.

Typisk vil jeg bede en skadet spiller om at lave:

• 3 x 16 gentagelser hver anden dag, for så at øge belastningen hver 14. dag og gå to gentagelser ned i hvert sæt.
• Dvs. de første 14 dage laver man 3 x 16 gentagelser, herefter 14 dage med 3 x 14 gentagelser osv.

Der må gerne være en let til moderat ømhed under øvelsen, men det skal gerne aftage relativt kort tid efter træningen.

Det er vigtigt at pointere, at ovenstående øvelser kun styrker senen som er overbelastet. Hvis årsagen til, at senen bliver overbelastet, skal findes et andet sted, så er det vigtigt at have fokus på dette område også. Hvis du ikke sørger for at arbejde med årsagen, men kun symptomet, så kan smertefri aktivitet have rigtigt lange udsigter, og du vil opleve at din genoptræning ikke har effekt, uanset hvor ihærdig du er! - igen vil jeg understrege vigtigheden i, at du finder en fysioterapeut som kan undersøge dig og finde frem til årsagen til dit problem.

Kan tape eller knæbind hjælpe på mit springerknæ?

Der findes specielle knæbind, som er designet til at aflaste senen under knæet, og jeg har oplevet flere som har haft effekt af disse. Det er dog primært når symptomerne er relativt milde, at sådanne knæbind har en effekt. Det kan altså være en god ide at bruge et knæbind, når du f.eks. træner håndbold, men det er vigtigt, at du sideløbende med din normale træning har fokus på den relevante træning, som dels gør din sene stærkere, og dels sørger for at styrke de andre områder hvor du er svag.

• Link til knæbind

En anden mulighed for at lindre symptomerne fra et springerknæ er at lave en speciel tape omkring knæet. I mit arbejde med fodboldspillere har jeg tapet mange med springerknælignende problemer. Jeg har prøvet flere forskellige varianter, men min oplevelse er at der er en teknik som har en bedre effekt end alle andre.

Hvis du selv har forsøgt at søge på tapeteknikker til springerknæ, så har du sikkert set en masse videoer, hvor der bliver brugt farvestrålende kinesiotape. Jeg bruger kinesiotape til mange forskellige problematikker, men lige når det kommer til springerknæ, har jeg aldrig oplevet den store effekt. Jeg har opnået de bedste resultater med denne teknik:

• Link til tape 

Behandling af spingerknæ

Den rigtige behandling kan være afgørende for om du kommer af med dit springerknæ, og vil under alle omstændigheder speede processen op. Det vil altid være relevant at løsne forlårsmusklen, da for stor spænding her kan være med til at stresse senen yderligere. Det kan gøres ved en kombination af manuel behandling (hos fysioterapeut eller massør) og udspænding. Du kan selv supplere den manuelle behandling ved at bruge foam roller på dit forlår. Dernæst er det vigtigt at få behandlet alle andre restriktioner der måtte være i kroppen, som kan være med til at give dig springerknæproblemer. Hvis der er en reaktion omkring f.eks bækken eller fod, så er et vigtigt at få styr på disse via behandling, så belastningen på dit knæ bliver så normal/optimal som muligt.
Der findes en masse muligheder for at behandle direkte på senen; laser og shockwave, bare for at nævne et par stykker. Jeg har aldrig selv brugt det ret meget, så mit kendskab til effekten heraf er ganske begrænset . Jeg vil dog til en hver tid foretrække den gammeldags metode, hvor man arbejdet manuelt med vævet som den primære behandling, og så kan man eventuelt supplere med laser eller shockwave, hvis det er muligt.

Springerknæ og træning

Kan jeg træne, hvis jeg har et springerknæ? Ja, det kan og det skal du! Du skal sørge for at lave de relevante øvelser, som både styrker dit knæ, men også dem der generelt skal være med til at sikre dig den mest optimale belastning af dit knæ. Hvad angår din normale idræt, så kan du godt træne selvom du har et springerknæ. Det handler dog om at du gør det med fornuft, og at du er opmærksom på reaktionen i dit knæ. Spiller du f.eks håndbold og du kan mærke, at hopskud er det der provokerer din smerte mest, så hold din hopskud på et minimum i træning og kamp. I en træning bør du således stå over det du ved provokerer dine symptomer. Her kan du i stedet bruge lidt tid på skaderelevant træning, samtidig med at dine holdkammerater træner opspil med hopskud. Du kan altid lave noget, som styrker relevante områder, og som derved øger dine chancer for at blive hurtigere skadesfri.

Det kan selvfølgelig være svært at vurdere hvor meget du kan lave i træningen på banen, men her er et par gyldne regler, som jeg selv ville følge, hvis jeg havde et springerknæ:

• Smerten under træning må aldrig være på mere end 2-3 på en skala fra 1-10.
• Smerten må ikke forværres i løbet af træningen. Når du fornemmer at smerten tager til, bør du stoppe. Du må ikke have oplevelsen af, at du fra gang til gang skal bruge længere og længere tid på at varme skaden op, inden du føler dig smertefri. Du må heller ikke opleve, at smerten tager mere og mere til i intensitet efter træning. Dette er et tegn på, at skaden er ved at udvikle sig negativt, og dermed bliver sværere at komme af med.