Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Lagermedarbejder til daghold - liiteGuard i Silkeborg

liiteGuard er et dansk sportsbrand, kendt for sin innovative tilgang til sportsbeklædning. Vi stræber efter at skabe produkter, der ikke kun er komfortable, men også yderst funktionelle til sportsentusiaster. Vores passion for sport og teknologi er drivkraften bag vores succes.

Trives du i en tempofyldt hverdag og vil du være med til at levere de bedste kundeoplevelser?

I liiteGuard har vi fokus på trivsel, et sundt arbejdsmiljø for vores medarbejdere samt en god og åben kommunikation. Vi søger en arbejdsom og ansvarsfuld lagermedarbejder.

Vores lager er som udgangspunkt kun bemandet indenfor tidsrummet 07-18 på hverdage og der er tale om et særdeles frit og selvstændigt arbejde i en vækstvirksomhed.

Kan du bevare overblikket og holde fokus på kunden?

Stillingen er fuldtid og arbejdsopgaverne vil hovedsageligt bestå af varemodtagelse og vareplukning til vores samarbejdspartnere som tæller SPORT 24, INTERSPORT, Kaisersport, Løberen, Marathonsport, Unisport mfl. og webshopordrer. 

Vil du med på holdet?

Vores nye kollega skal være klar til en travl hverdag, hvor vi sammen arbejder for at nå de fælles mål. Du får hurtigt ansvar og skal kunne bevare overblikket – også når vi har travlt. Det er en fordel, at du har erfaring med lagerarbejde.

Det er vigtigt for os, at du:

  • Er i god fysisk form og er klar på en travl hverdag
  • Kan arbejde selvstændigt uden at miste overblikket
  • Arbejder struktureret og har sans for kvalitet
  • Er serviceminded og altid har kunden i fokus

Hvad tilbyder vi?

  • At blive en del af en uformel kultur og et team med kompetente og ambitiøse kollegaer, der hver dag stiller krav til sig selv og hinanden
  • Et ungt arbejdsmiljø, hvor der altid er plads til et slag bordtennis
  • En spændende arbejdsplads med fokus på høj kvalitet i arbejdet og i produkterne
  • Attraktive personalegoder herunder træningscenter
  • Et travlt, men uhøjtideligt arbejdsklima, hvor teamwork med gode kollegaer og servicering af vores kunder har høj prioritet
  • Mulighed for at sætte sit personlige præg på hverdagen

Arbejdssted:

Hårup Bygade 24, 8600 Silkeborg.

Opstart:

Senest d. 2. september 2024.

Noget for dig?

Matcher du ovenstående profil, så glæder vi os til at høre fra dig.

Send dit CV eller ring til:

Michael Pedersen, Buyer & Financial Administration Manager

mkp@liiteguard.com

+45 20891254

Vi glæder os til at høre fra dig!
 

Hvem er liiteGuard?

liiteGuard er en dansk scale-up i solid vækst baseret i Silkeborg. 

Med eliteerfaring fra topatleter og dygtige fagfolk, udvikler og sælger vi innovativt sportstøj, der adskiller sig fra det eksisterende marked.

Virksomheden er startet af tidligere prof. fodboldspiller Christopher Geertsen og fysioterapeut Nicklas Falkesgaard.

Ud over vores egen webshop, kan du finde liiteGuard hos +250 fysiske forhandlere som SPORT 24, INTERSPORT, Unisport, KSO, Marathonsport og Løberen. I vores ejerkreds finder du blandt andet spændende personligheder som Jakob Poulsen, tidligere FCM-anfører og Thomas Sørensen, tidligere A landsholdsmålmand. 

Du kan læse mere om historien bag liiteGuard i denne artikel på dontt.dk.