5000 kilometer i en robåd over Atlanten – fire danskere, ét hav, én mission

Fire danske mænd – Simon Svendsen, Kenni Hansen, Jan Lehn og Zaxsina Thiyakarajah – danner holdet Row For Change, der i december 2025 vil ro over 5000 kilometer åbent hav i verdens hårdeste rokonkurrence, World’s Toughest Row.

Deres mål er ikke kun at sætte ny dansk rekord, men også at skabe opmærksomhed om unges mentale sundhed i samarbejde med Psykiatrifonden.

I denne artikel får du et indblik i deres omfattende forberedelser, både fysisk og mentalt, og hvordan de håndterer de ekstreme udfordringer, de vil møde på havet.

Du vil også lære mere om deres personlige motivationer, teamdynamik og den daglige rutine ombord. Artiklen belyser også, hvordan rejsen påvirker dem efter hjemkomsten, og hvordan de håber at inspirere andre til at overvinde egne grænser.

Læs videre for at følge Row For Changes rejse – en fortælling om viljestyrke, fællesskab og kampen for en vigtig sag.

OBS: I bunden af artiklen har vi samlet en række fun facts. Du kan bl.a. læse, hvor mange åreslag det ca. kræver pr. roer at ro over Atlanten.

 

I samme båd: Row For Change og liiteGuard

Selvom Row For Change og liiteGuard opererer i forskellige verdener - én på havet og én på land - deler vi alligevel en fælles drivkraft: Vi er alle velvidende, at succes ikke nødvendigvis kommer fra hurtige, dramatiske fremskridt, men fra den vedvarende indsats, der ligger i de små skridt og beslutninger, som ligger til grund for løbende fremdrift, og hver dag bygger op til en større præstation.

At ro over Atlanten eller blive et af verdens mest hjælpsomme sportsbrands kan virke uoverskueligt, men hvis du hver dag bliver 1% bedre, kan du rykke grænser, du ikke troede var mulige – én lille handling ad gangen.

Derfor er liiteGuard stolte af at være tøjsponsor til Row For Change.

 

Ud over grænserne – fysisk, mentalt og menneskeligt

5000 kilometer over åbent hav, i konstant kamp mod søvnmangel, udmattelse og naturens ekstreme kræfter. Roerne skiftes til at tage åretag døgnet rundt, to timer på, to timer af, mens smerter, kalorieunderskud og op til 15 meter høje bølger tester deres fysiske og mentale grænser. Det er ikke bare en konkurrence - det er en kamp mod naturens kræfter, mod kroppen og mod sindet.

At ro over Atlanten kræver en viljestyrke, der rækker langt ud over det sædvanlige. Det er ikke hvem som helst, der kan, eller overhovedet har lyst til, at udsætte sig selv for en så ekstrem udfordring. En udfordring der ikke kun kræver fysisk råstyrke, men også udholdenhed i forhold til smerte, kulde, varme, udmattelse og isolation, dag efter dag, uden mulighed for at trække sig.

Hvad får et menneske til frivilligt at tilbringe en måned på åbent hav, hvor enhver fejl kan få alvorlige konsekvenser? Hvor man dag efter dag kæmper mod vejrets uforudsigelighed, kroppens smerter og psykens yderste grænser - med intet andet end en lille robåd på omtrent 12m2 under sig og en uendelig horisont omkring sig?

 

World’s Toughest Row: Verdens hårdeste rokonkurrence

Kurs mod 5000 kilometer åbent hav

Den 12. december 2025 sætter de fire danske roere, Simon Svendsen, Kenni Hansen, Jan Lehn og Zaxsina Thiyakarajah sig i en specialbygget robåd og starter i verdens hårdeste rokonkurrence, World’s Toughest Row. De stævner ud fra La Gomera ved De Kanariske Øer og sætter kurs mod Antigua i Caribien, hvor de alene og uden følgebåd skal krydse 5000 kilometers åbent hav.

En fast rytme – døgnet rundt

For at sætte ny dansk rekord stræber de efter 35 dage med konstant roning. Ro-skiftende følger en fast rytme: typisk to timer på, to timer af. I de lyse timer intensiveres indsatsen, hvor tre roere er på årene ad gangen, mens den fjerde hviler – et system, der maksimerer fremdriften og sikrer en optimal balance mellem præstation og restitution.

 

Besætningen ombord – Mød de fire roere

Simon (43 år)

Simon, som er besætningens kaptajn på 43 år, er en erfaren havroer og krydsede allerede Atlanten i 2022 i en tomandsbåd på 50 dage, 22 timer og 44 minutter. Han er selvstændig fugemontør og bor i Faxe Ladeplads med sin kæreste og deres to børn.

Kenni (29 år)

Kenni er 29 år, opvokset i en kernefamilie og tidligere elitecykelrytter. I dag er han bosat i Århus med sin kæreste, løber ultraløb, arbejder til dagligt som salgsdirektør og er på nuværende tidspunkt i gang med at bygge hus i Silkeborg.

Zaxsina (32 år)

Zaxsina er 32 år, bosat i Holstebro og har to små børn. Han arbejder til dagligt som salgskonsulent og træner derudover hårdt, både fysisk og mentalt, for at kunne tackle ekstreme udfordringer - og denne rokonkurrence er den hidtil største. 

Jan (45 år)

Sidste besætningsmedlem er Jan på 45 år. En eventyrlysten landmandssøn, foreningsmand og far til to, der hvert andet år sætter tid af til et nyt eventyr - denne gang med ocean krydsning på listen.

 

Hvorfor udsætte sig selv for det?

Drivkraften bag projektet

Hvorfor kaster man sig ud i en så ekstrem udfordring? For holdet er svaret enkelt: “Fordi vi kan”. De ønsker at bevise, at mennesker er i stand til langt mere, end de selv tror. De vil inspirere andre til at turde presse sig selv - måske endda udover deres normale. 

“Det, der vejer tungest for os, er den personlige udfordring”, fortæller de. ”Man skal have viljen til at skrælle sig selv helt ind til benet - både fysisk og mentalt”. For Simon er det en chance for at opleve Atlanterhavet på en ny måde, med nye dynamikker og udfordringer, mens det for Kenni, Jan og Zax er en mulighed for at teste deres mentale styrke og udvikle sig. 

Selvom det for dem føles som et eventyr, står deres familie og venner på den anden side med en lidt anderledes opfattelse. Reaktionerne var præget af blandede følelser - en naturlig respons på en rejse, hvor risikoen er reel. Både bekymring og nysgerrighed kom til udtryk, men vigtigst af alt også en støtte, der vil sende de fire roere afsted med positiv energi. 

Personlig udvikling og fælles sag

Støtten betyder alt, fortæller de, og minder dem om, at rejsen ikke blot er for dem selv, men ligeledes for at inspirere dem, de holder af. Samtidig med dette roer de også for en sag, der står dem nært, nemlig unges mentale sundhed.

Row For Change ror ikke kun for rekordens skyld - de ror også for at skabe opmærksomhed på unges mentale sundhed i samarbejde med Psykiatrifonden. Sagen er personlig for dem alle.

Flere af dem har haft venner og familie, der har kæmpet med psykiske sygdom, og Kenni har endda mistet en god ven. Endnu et vigtigt mål ved overfarten er derfor at samle ind til Psykiatrifondens arbejde.

På den måde forenes sportspræstation med social ansvarlighed, hvorfor der i sidste ende skabes en højere mening: “Hvis vi kan være med til at hjælpe unge med psykiske udfordringer og skabe opmærksomhed, så har vi allerede vundet”.

 

Forberedelse og træning: en kamp mod (eller rettere med) kroppen og sindet

Træning og fysisk forberedelse

Når man skal ro over Atlanten, er det ikke noget, man bare kaster sig ud i. Kroppen skal klare ekstreme belastninger, og sindet skal være forberedt på isolationen og mentale udfordringer.

For at kunne håndtere den ekstreme udfordring træner de mellem 10 og 14 timer om ugen - en blanding af styrketræning, intervalroning og lange distancer på romaskine. Hertil spiller deres træner, Gus Barton, en central rolle og planlægger nøje den løbende programmering. Udover træning på land, har de også weekendtræninger i båden på op til 4 dage af gangen.

Sikkerhedsforanstaltninger og kurser

Selvom den fysiske præstation er afgørende for fremdriften, er sikkerheden endnu vigtigere, da den sikrer de bedste forudsætninger for at krydse Atlanten i god behold. De gennemfører derfor sikkerhedskurser, medic-kurser, førstehjælp og ocean rowing-kurser inden løbets start.

Med sig har de en stor medicintaske samt adgang til en læge 24/7 via satellittelefon, så de kan håndtere alle skader selv med vejledning fra en læge over telefonen.

Mental træning og eksponering

For at bevare roen og håndtere uforudsete udfordringer er den mentale træning ligeledes en essentiel del af forberedelsen. Her træner de gennem eksponering, hvor de bevidst udsætter sig selv for søvnmangel og udmattelse i længere testperioder.

Dog understreger de, at kroppen er i stand til at kompensere og “glemme” søvnunderskud, hvorfor deres primære strategi er at stille op i den bedst mulige fysiske form, og så håndtere udfordringerne derfra.

Teamdynamik og følelsesmæssigt beredskab

Med det sagt er de dog velvidende om, at den mentale udfordring bliver den største - at sidde i en trang, varm kabine, træt, sulten og i konstant kalorieunderskud, samtidig med at de skal bevare fokus og præstere, bliver udfordrende. Lars Roble, deres mentaltræner, klæder dem derfor også godt på med intens træning indenfor teamdynamik og konflikthåndtering.

Hverdagen ombord og ærlighedsstrategier

Den mentale del skal kunne hjælpe dem med at udstå en hverdag, hvor sår på hænderne, “klokhænder” (hvor fingrene ikke kan strække sig helt ud), trykmærker, ryg- og lændesmerter, sult samt søvnmangel, bliver en normalitet. De bliver med andre ord presset til det yderste.

For at imødekomme en god atmosfære - både inde- og udenfor hovedet - har de på overfarten indlagt en daglig “100% ærlighedssamtale”, der skal fungere som ventil for frustrationer. Her kan de “læsse af og lægge tingene fra sig”, så de kan holde sammen, når det virkelig gælder.

Skulle det ske, at en af dem rammer muren, er de enige om, at de må løfte i flok. Muligheden for at give op midt på Atlanterhavet findes ikke: “Man tager det time for time, madpakke for madpakke, og så kommer solen op igen” understreger de.

 

Livet og de basale behov på havet

Kost og væske under overfarten

I 35 dage skal de være helt selvforsynende. Mad, vand og udstyr er nøje planlagt, så de kan klare sig uden ekstern hjælp. Deres mad er præcist afmålt - ca. 5000 kalorier pr. mand pr. dag, bestående af en blanding af frysetørret mad, vådrationer, snackpacks, gels, nødder og drikke med elektrolytter. Maden tilberedes via en jetboil, hvor vandet koges og hældes over de rationer, de har med. 

Derudover drikker de 4-6 liter vand dagligt, som skabes via et watermaker-system, der omdanner havvand til drikkevand. Står denne af, har de også en manuel håndpumpe, der kan benyttes, og i yderste tilfælde også en given mængde vand i flasker.

Toiletforhold og søvnrytmer

Når maden er fordøjet og væsken løbet igennem, er der ligeledes andre basale behov, der trænger på. Deres toiletbesøg foregår “enkelt og funktionelt” i en spand på dækket, mens deres søvn - ofte i intervaller på under to timer - finder sted to og to i hver ende af båden på tynde madrasser. Dette gentager sig uophørligt, dag efter dag, i over en måned.

 

Båden: Deres flydende hjem

Design og sikkerhed

Row For Changes robåd er en specialbygget glasfiberkonstruktion, designet til at kunne klare selv de værste storme. Den kan i teorien ikke synke - og hvis den kæntrer, er den konstrueret til at rejse sig selv igen. Fyldes kabinerne uforventet med vand, er det dog en lidt anden sag. Men vigtigst af alt føler de sig trygge i den, og sikkerheden er i top med diverse redningsudstyr.

Personligt sikkerhedsudstyr

De er altid fastspændt til båden med en tre-punkts sikkerhedsline, og bærer derudover en redningsvest med GPS-sender. Skulle der mod forventning opstå en nødsituation, har de yderligere tre satellittelefoner, nødflåder, redningsudstyr, stormsikring og ligeledes også haft træning af “mand over bord” hjemmefra.

Truslen fra marlin strikes og nødberedskab

En af de største bekymringer under overfarten er de såkaldte marlin strikes, hvor kraftfulde fisk risikerer at spidde båden med deres lange næb, hvis de fejlagtigt opfatter båden som en trussel eller bytte. I tilfælde af en sådan hændelse skal besætningen hurtigt reagere og tætne hullet med epoxy for at forhindre vand i at trænge ind.

Navigation og kommunikation

Navigationen foregår ved hjælp af autopilot (kan dog også fodstyres) samt waypoints, der guider dem på ruten, og kommunikation med raceledelsen og deres familier derhjemme sker via VHF-radio og satellittelefon.

Roller og ansvar undervejs

Selvom de på overfarten hver især har ansvarsområder, indtager de mange roller undervejs. De fungerer både som VVS’ere, elektrikere, bådsmænd, kokke, sygepassere og rengøringspersonale. De må mestre alle aspekter af arbejdet og være forberedt på at håndtere enhver udfordring, der måtte opstå.

 

Rekordforsøg - hvor langt er man villig til at gå?

Vejret som uforudsigelig medspiller

Selvom besætningen benhårdt går efter at slå den danske rekord på 35 dage, fortæller de også, at vejret er den femte roer. De har folk herhjemme, som vejleder dem om strømforhold og vind, og er også fuldt bevidste om, at hvis en storm tvinger dem til at blive liggende i de næste 42 timer, må de justere deres ambitioner derefter.

Drømmedage og mareridtsforhold

Drømmen er dage på havet med sol, medvind og bølger på 6-8 meter, hvor båden kan surfe, og på den måde opnå bedst mulig fremdrift. Modsat er en mareridtsdag enten, hvor havet er spejlblankt med modvind eller en voldsom storm med op imod 15 meter høje bølger.

Stormberedskab og parachute anchor

Rammer en voldsom storm, har de mulighed for, at smide et parachute anchor (faldskærmsanker), i vandet og lukke sig selv inde i kabinen. Det er et særligt type anker, der i kraftige bølger og strømforhold kan bruges til at stabilisere båden ved blandt andet at holde stævnen mod bølgerne og reducere dens fart. Men som udgangspunkt forsøger de så vidt muligt at ro igennem det, for at sikre bedst muligt, at båden ikke capsizer (kæntrer).

 

Påklædning og liiteGuard

Let og åndbart udstyr

De skal ro i temperaturer, der spænder fra 10 grader om natten i starten af turen til op mod +30 grader med høj luftfugtighed, når de nærmer sig land på den anden side af Atlanten.

Minimalistisk pakning – funktion før alt

Selvom man kunne forvente, at deres bagage ville bugne, er deres nedpakning minimalistisk og funktionel: “Alting kan stort set være i en nettopose”, understreger de. Til overfarten har de liiteGuard-tøj på - “det er let, åndbart og komfortabelt, hvilket er afgørende for at undgå hudproblemer og overophedning”.

Hos liiteGuard glæder vi os til at høre om, hvordan vores sportstøj har klaret en tur over Atlanten.

Et sidste sæt tøj til modtagelsen

Selvom de pakker let, har de også det mest nødvendige med - og selvfølgelig et friskt sæt tøj til den store velkomstceremoni i Caribien, hvor alle hold vil blive modtaget af deres familier. Før de kan nyde gensynet, venter dog lægetjek og andre nødvendige procedurer for at sikre, at alt er som det skal være.

Retur efter 35 dage // På kanten af to verdener

En overvældende hjemkomst

Selvom glæden ved at gå i land, se sin familie, og have gennemført verdens hårdeste konkurrence virker fantastisk og overvældende, vil oplevelsen og eventyret også skulle bearbejdes.

Med en hverdag der måned efter måned har været centreret omkring roning og målet om at sejle over Atlanten, kan det forventes, at hverdagen på den anden side vil være præget af blandet følelser: ”Jeg tror, det bliver hårdt at komme hjem. Så har du brugt tre år på noget, og så er det ovre. Din krop er helt færdig, og din adrenalin er først normaliseret efter 45 dage”. Med andre ord er der også: “en lang mental arbejdskurve, når vi kommer hjem", understreger Kenni.

Når identitet og eventyr smelter sammen

Hvem er man på den anden side, når ens identitet og sporten er fusioneret? For Simon, som tidligere har roet over Atlanten, tog det tid at finde ud af: “Jeg blev overrasket over, hvor svært det var at komme hjem, og der gik et halvt år, før jeg følte mig som mig selv igen. Du har arbejdet så meget så længe, og du har siddet derude i noget, der er så intenst. Dit mindset bliver fuldstændig ændret, og du finder ud af, at du har været i nuet i så mange dage på den båd, at det ligger så langt fra dig at skulle tage stilling til, om du f.eks. har lyst til spejlæg eller røræg. Men det er en af de fede ting ved at være derude. Du lærer virkelig at være i nuet”.

At vende tilbage til hverdagen

Denne oplevelse illustrerer, hvordan en sådan udfordring kan ændre ens perspektiv på hverdagen. For Simon og andre, der har gennemgået lignende eventyr, er overgangen tilbage til hverdagen ofte en længerevarende proces, hvor man skal genfinde sig selv uden for bådens rammer.

At være i nuet, som de lærer ude på havet, er en gave, men det kræver tid og tilpasning at finde balancen, når man vender tilbage til et liv, der ikke længere føles lige så intensivt og anderledes.

 

Konklusion: En rejse mod det ukendte

Mere end bare en rekord

Rejsen over Atlanten er mere end bare en fysisk udfordring – det er en test af vilje, mod og dedikation. For de fire danske roere i Row For Change er målet ikke kun at sætte en rekord, men at skubbe deres egne grænser og inspirere andre til at gøre det samme.

Et større formål

Sammen med deres fælles sag, unges mentale sundhed, og støtten til Psykiatrifonden, ror de ikke bare for sig selv, men for en større mission. Deres rejse illustrerer kraften i at holde fast i drømmen, uanset hvor hård kampen bliver.

Når rejsen slutter – og begynder igen

Når de når frem til Caribien, vil de ikke kun have krydset et ocean, men også have skabt et varigt aftryk i deres eget liv. Rejsen slutter ikke på den anden side af Atlanten. Når de vender hjem, står de overfor en ny udfordring – at genfinde sig selv i en verden, hvor tempoet er anderledes, og hverdagen igen kræver beslutninger om mere end blot overlevelse. Men én ting er sikkert: de har bevidnet om, at mennesket kan opnå langt mere, end vi tror – og det er noget, vi alle kan lade os inspirere af.

 

Fun facts om turen i en robåd over atlanten:

• Der er flere folk, der har været i rummet, end der har roet over et ocean. 

• Hvert hold ror oftest over 1,5 millioner åreslag under hele løbet.

• Roerne kan støde på bølger, der når op på 15 meter i højden.

• Hver roer bruger i gennemsnit 800 ark toiletpapir under turen.

• Temperaturen varierer fra 10°C på kolde nattevagter til over 30°C i tropisk fugtighed nær målet.

• Roere forbrænder over 10.000 kalorier om dagen.

• Der er intet toilet ombord - en spand må gøre jobbet!

• De fleste roere taber sig omkring 8 kg under rejsen.

• Sikkerhed først! Alle besætningsmedlemmer skal være fastspændt til bådens jackstay med en 3-punkts sikkerhedssele, når de er på dækket.

• Rekorden for den hurtigste overfart i en robåd er 29 dage, 14 timer og 34 minutter.

• Atlanterhavet når en dybde på op til 8,5 km på det dybeste punkt.

• I løbet gælder der regler ift. mængden af mad: deltagerne skal have 60 kalorier pr. kg kropsvægt, pr person, pr dag for 55 dage - for en 4 mands båd.