Er dit løb i balance?

Er dit løb i balance?

Skrevet af: Fysioterapeut, Nicklas Falkesgaard Pedersen

For mange er løb deres primære motionsform. Det at snøre løbeskoene og løbe ude i naturen, er som medicin for mange. De fleste løbere har nok også på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med en skade, og det er uanset om du er nybegynder eller øvet. Løbeskader er desværre ofte en del af det at løbe, da kroppen bliver udfordret og gamle eller nye skader kan opstå.

Det er vigtigt at kigge holistisk på kroppen, da årsagen til skader ofte skal findes andre steder, end der hvor man oplever smerte. Ønsker man et optimalt løbe flow, er det vigtigt at man kigger nærmere på kroppens mekanismer.

Med dette indlæg går vi mere i dybden med hvordan, specielt benene arbejder, og hvad en eventuel ubalance mellem højre og venstre ben, kan få af betydning for dit løb.

Det dominante ben

Det er alment kendt at man, ligesom man har en dominant hånd, også har et dominant ben; et ben som man naturligt og spontant vil bruge, hvis man f.eks. skal sparke til en bold, da dette ben falder en mest naturligt at bruge for at udføre denne konkrete opgave. Ligesom man er enten højre eller venstrehåndet, er man også enten højre eller venstrebenet. Man har et ben man foretrækker, ens dominante ben.

Der kan også være opgaver hvor man vælger at bruge det ikke dominante ben, da dette er bedst til at udføre lige netop en given opgave. Her er et meget godt eksempel, hvis man skal stå på et ben, hvor man typisk ikke vil bruge det ben man sparker med. Her vil man vælge det ben man ikke sparker med, hvilket er helt naturligt, da dette ben er bedre til at udføre den opgave det er, at stå på et ben. Det er den opgave benet er vant til og naturligt udfører, når man sparker.

Langt de fleste mennesker er nok klar over at de har et ben de foretrækker hvis de f.eks. skal hoppe på et ben eller sparke til en bold. Hvad de færreste nok er klar over eller lægger mærke til er, at der kan være stor forskel imellem evnen til at bruge højre og venstre ben. Der kan således være store forskelle i styrke, stabilitet og funktion, hvis man sammenligner samme persons højre og venstre bens evner. Dette er et udtryk for, at der er en ubalance mellem højre og venstre ben.

Ved mere konkrete opgaver, som f.eks. at stå på et ben eller sparke til en bold, vil disse forskelle være tydelige, i det man ved, at man ikke kan sparke så hårdt eller præcist med sit ikke dominante ben, ligesom man har et ben man nemmere kan holde balancen på.

Men der kan også være en stor forskel på vores evne til at udføre andre mere simple og normale bevægelser, såsom løbebevægelsen. Når man løber, kan der være stor forskel på højre og venstre bens evne til at udføre de forskellige elementer i et løbeskridt. Men disse forskelle vil ofte være meget små, og noget langt de fleste hverken fornemmer eller er bevidste om. Selvom forskellen kan være meget lille, kan det dog alligevel ende med at have store konsekvenser.

Hvad en ubalance kan have af konsekvenser

Løb er med længder den mest populære form for fysisk træning, og løb har derfor naturligt været genstand for utallige studier, med forskellige formål.
Jeg vil i det følgende komme ind på to studier, som har påvist, at en stor ubalance mellem din evne til at bruge højre og venstre ben, kan have betydning for dit løb. Både når det kommer til at få det optimale ud af dit løb, men også i forhold til din skadesrisiko.

Et studie fra ”International Journal of Exercise science” (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7241633/) har vist at løbeøkonomien er meget påvirkelig af en eventuel stor ubalance på højre og venstre ben under løb. I dette studie har der været fokus på “ground contact time”, dvs. den tid din fod er i underlaget under et løbeskridt. Studiet viste at løbeøkonomien og dermed ydeevnen var afhængig af graden af forskel og ubalance mellem højre og venstre ben, og her kunne de påvise at løbeøkonomien var markant forringet, når forskellen og ubalancen mellem højre og venstre ben var stor.

Studiet tyder således på, at jo større ubalance, jo dårligere løbeøkonomi, som udover at have en negativ effekt på dit løb i forhold til hvad du rent fysisk kan præstere, også kan betyde, at du belaster forskelligt på højre og venstre ben under løb. Dette kan over tid medføre og udvikle en skade, idet muskler og sener kan belastes forkert og for meget. Dette kan både være på det ben hvor du har den længste “ground contact time”, som anses for at være det “svage”, men også på det ben hvor du har den korteste “ground contact time”, da dette ben skal kompensere for den svage side.

Der er også lavet et andet studie, som støtter op omkring en sammenhæng mellem ubalancer og skader i forbindelse med løb. Dette studie fra 2005 (https://journals.lww.com/cjsportsmed/Abstract/2005/01000/Hip_Muscle_Weakness_and_Overuse_Injuries_in.4.aspx) har vist, at løbere med en overbelastningsskade grundet løb, havde større forskel og derved ubalance i styrken i musklerne omkring hoften i venstre, kontra højre, end en referencegruppe som ikke havde en overbelastningsskade.

Studiet viste, at hovedparten af forsøgspersonerne faktisk havde skaden på deres stærke/dominante ben, og en mulig årsag til dette kunne være, at det stærke/dominante ben under løb belastes mere, for at kompensere for de mangler der er i det svage ben.

Studiet kommer ikke nærmere ind på hvor i løbebevægelsen at ubalancen kan være et problem, ligesom det heller ikke belyser skadesmekanismerne. Men en ting viser studiet dog; de skadede løbere havde en større ubalance ved sammenligning af styrken i musklerne omkring hoften i højre og venstre side, end ikke-skadede løbere.

Liiteguard GLU-TECH og ubalance

Liiteguards GLU-TECH tights har en verdenspatenteret elastik, som sidder på dine baldemuskler og giver et konstant tryk for at yde en mekanisk stabilitet til din hofte, men også for at facilitere muskelaktivitet, så du bedre kan aktivere og brug dine baldemuskler, og derved bedre stabilisere bækken og hofter.


Vi har i Liiteguard testet og lavet en markedsanalyse af vores GLU-TECH tights i forbindelse med løb, og sammenlignet dem med normale løbetights. Vi har i forbindelse med disse tests indhentet data og har efterfølgende sammenlignet dem.

Da vi analyserede data fra de forskellige løb, fandt vi, at der ved løb iført Liiteguard GLU-TECH var mindre forskel mellem højre og venstre ben, og dermed mindre ubalance sammenlignet med løb iført almindelige tights.

Ved lav hastighed i forbindelse med opvarmning var der ikke den store forskel, men da hastigheden blev forøget og løberen dermed var mere presset, fandt vi, at der ved sammenligning af data, var markant forskel i ubalancen når vi kiggede på følgende parametre under de 3 højeste løbehastigheder i testen:

  • kontakt tid af foden til underlaget (time contact)
  • fodens tid i luften (time flight)
  • højde af foden i luften (height)
  • skridtlængde (step length)
  • skridt i minuttet (pace)

Her kunne vi konstatere, at der ved de 3 maksimale løbehastigheder i testene var en mindre ubalance mellem højre og venstre ben i 83,3% af målingerne, ved brug af GLU-TECH tights, sammenlignet med brugen af normale løbetights.

Vores tests viste således, at GLU-TECH tights havde en positiv effekt på graden af ubalance mellem højre og venstre ben, sammenlignet med normale løbetights, når løbehastigheden var på sit højeste, hvor løberen var mest presset.

Hvis vi tager udgangspunkt i de føromtalte studier omkring ubalancens effekt på løbeøkonomi og skadesrisiko, så er der altså en god grund til at vælge et par GLU-TECH tights næste gang du skal købe nye tights.

Udover den patenterede elastik får du følgende i vores GLU-TECH tights:

  • Svedtransporterende stof, så du altid kan beholde den optimale kropstemperatur
  • Flade syninger og fleecepude i skridtet sikre at dine tights ikke skarver
  • Diskrete lommer placeret lidt tilbage på begge lår, så du stadig har fuld bevægelighed selvom du har telefon eller gels med på løbeturen
  • Matte carbonreflekser foran og bagpå, så du kan ses selvom du løber efter mørkets frembrud
  • Firvejsstræk sikre dig et tæt og komfortabelt fit
  • Stof af 75% recycled materiale

Relaterede blogindlæg