Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Creative Content Praktikant - August 2026

Praktik hos liiteGuard

PRAKTIKANT SØGES:

Creative Content, Design & Kampagner hos liiteGuard

Brænder du for content creation, design og digital storytelling og vil du være med til at skabe stærk content for et ambitiøst løbebrand i vækst?

liiteGuard er et dansk løbebrand, der udvikler innovativt løbetøj. Vi er bl.a. kendte for vores kompressionsstrømper og for vores prisvindende løbetights. Hos liiteGuard mener vi det seriøst, når vi siger innovativt løbetøj: Vi har nemlig en af Europas bedste fysioterapeuter i ejerkredsen, der sammen med et advisory board, bestående af bl.a. en løbetræner og en ortopædkirurg, bidrager aktivt til innovation og produktudvikling.

Hos os møder du et miljø med et stort fokus på fremdrift og innovation. Vi arbejder med korte beslutningsveje, høj eksekveringskraft og masser af plads til spørgsmål, sparring og nye idéer. 

Hos liiteGuard får du reel indflydelse på brandets visuelle retning og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk i vores visuelle fremtoning.

Lær os bedre at kende i Ludvigs podcast her og i Aktiv podcast her.

 

Hvem er du?

Du har allerede erfaring med, eller stærk interesse for, at skabe content der performer. Du forstår, hvordan man bygger visuelt stærkt materiale til digitale platforme, og du følger med i trends, formater og det, der fanger målgruppen lige nu.

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med content produktion til sociale medier, fx Reels, TikTok eller paid social

  • Har kendskab til Adobe-pakken, Figma, Cap Cut & Canva

  • Kan filme, redigere og producere content selv eller har stærk lyst til at lære det

  • Har forståelse for kampagner og kan hjælpe med eksekvering på tværs af digitale kanaler

  • Er visuelt stærk og har øje for branding, storytelling og detaljer

  • Følger trends og ved, hvad der rører sig digitalt

  • Selv løber, dyrker sport eller lever en aktiv livsstil, så du forstår målgruppen og kulturen omkring løbeverdenen


Dine opgaver

Som praktikant bliver du en del af den kreative motor bag liiteGuards content og kampagner. Du får mulighed for at arbejde med:

  • Udvikling og produktion af content til sociale medier

  • Reels, short-form video og storytelling

  • Foto- og videoproduktion

  • Kampagneeksekvering og creative assets

  • Grafisk design til digitale platforme

  • Trendspotting og idéudvikling

  • Brandaktivering med fokus på performance, community og relevans


Hvad får du hos liiteGuard?

Hos os får du mere end bare praktik. Du får reel erfaring, ansvar og mulighed for at udvikle dig i den retning, der motiverer dig mest.

Vi tilbyder:

  • Tæt sparring med erfarne kreative og digitale profiler
  • Mulighed for at specialisere dig inden for content, design, video eller kampagner
  • Hands-on erfaring i en scale-up med høje ambitioner
  • Et energisk miljø med fokus på udvikling, eksekvering og innovation
  • Frihed til at byde ind med idéer og sætte dit eget præg
  • Mulighed for at blive en del af en virksomhed, der kombinerer sport, performance og stærk branding
  • Frokostordning
  • Fitness
  • Team dage


Vi leder efter dig, som:

  • Er nysgerrig, initiativrig og eksekvering stærk

  • Har mod på at tage kameraet i hånden

  • Trives i et kreativt og hurtigt miljø

  • Er passioneret omkring content, design og digitale trends

  • Har interesse for løb, sport og aktiv livsstil

  • Har lyst til at lære, udvikle dig og skabe content med reel impact

 

Klar til at blive en del af rejsen?

Hvis du vil udvikle dig i et brand, hvor kreativitet, sport og performance går hånd i hånd, og hvor du får mulighed for at skabe content, der inspirerer en aktiv målgruppe, så vil vi gerne høre fra dig. Så send din ansøgning til: mm@liiteguard.com

 

Praktisk

Arbejdssted: Silkeborg (Hårup, øst for Silkeborg, lige ud til motorvejen).

Start: August 2026

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Content Creator, Morten Marcos på mm@liiteguard.com / +45 42 48 19 85.