Ung med stomi: Julies vej tilbage til løb

23-årige Julie Søndergaard fik sidste år stomi, og hendes hverdag blev vendt på hovedet.

I blogindlægget deler Julie lidt fra sin egen personlige historie om at være ung med stomi, hvorfor der ingen skam er i det – og hvordan man stadig kan træne, løbe og klæde sig i både tætsiddende og komfortabelt tøj med selvtillid.

Julies rejse

Min rejse med stomi og træning

Jeg har altid elsket at være aktiv, og har spillet fodbold siden jeg var lille. Ligesom mange andre, har jeg gennem årene prøvet kræfter med samtlige sportsgrene - lige fra gymnastik til badminton. 

Inden jeg blev syg, gik jeg på Aalborg Sportshøjskole på Ambulancelinjen. Her brugte vi hverdagen på, at træne op til den fysiske optagelsesprøve, der er som adgangskrav for, at komme ind på uddannelsen som ambulancebehandler, som var mit helt store ønske.
Mens vi havde et fantastisk ophold i et stort fællesskab af unge mennesker, i en hverdag med fokus på fysisk aktivitet, blev jeg introduceret for crossfit, som virkelig fangede min interesse.

Efter højskolen søgte jeg ind på uddannelsen som ambulancebehandler, og kom også til min store glæde igennem optagelsesprøverne. Overvældet af lykke over at have fået plads på min drømmeuddannelse begyndte samtidig de sværeste måneder i mit liv. Her tog et kort, men intensivt sygdomsforløb med tarmsygdommen Colitis Ulcerosa sin begyndelse. 
Sygdommen fyldte min hverdag med smerter og inkontinens, og ingen medicin kunne lindre det. Til sidst stod det klart, at jeg ikke havde noget valg - jeg var nødt til at blive opereret og få en stomi. 

Under mit sygdomsforløb kunne jeg hverken deltage til fodbold, crossfit eller tage på løbetur. I stedet blev det vigtigt for mig at få luft gennem gåture, som jeg i øvrigt stadig holder meget af.

At håndtere udfordringerne ved stomi og fysisk aktivitet

At få stomi er en omfattende operation, og livet efterfølgende er nok noget, man aldrig helt kan forberede sig på. Personligt, var jeg så syg, at smerter og inkontinens blev en fast del af min hverdag. Så selvom det for nogle måske kan virke skamfuldt at have stomi, er det slet ikke tilfældet for mig – tværtimod - min stomi har reddet mit liv.

I takt med mine vante rammer og min hverdag blev taget fra mig, begyndte jeg at værdsætte selv de mest basale ting - som en løbetur eller en fodboldkamp - på en måde, jeg ikke gjorde før.
Mit syn på træning har også ændret sig markant; det handler ikke længere om at forbrænde kalorier, men om at få luft til hovedet, grine med holdkammerater og mærke en god følelse indeni. 

Træning og sundhed

Mine første tanker om træning med stomi - og hvordan de har ændret sig

Efter operationen brugte jeg lang tid på blot at lære at gå korte ture ned af grusvejen derhjemme. Heldigvis udviklede det sig gradvist til længere ture, og i dag er jeg igen fuldt mobil. 

I starten frygtede jeg, at jeg aldrig ville kunne dyrke motion igen, da det var utroligt ubehageligt at have en pose på maven. Med tiden har jeg dog vænnet mig til det, og jeg har også fået et bælte, der gør det muligt for mig at dyrke kontaktsport.
Derudover har jeg gennem erfaring fundet frem til, hvilket hverdagstøj og sportstøj jeg føler mig mest komfortabel i.

Hvilke former for træning der fylder mest for mig

Siden jeg fik stomi, har jeg særligt prioriteret løbeture og mine spinningstimer som instruktør. Derudover har jeg også deltaget i et par fodboldkampe med mit gamle hold.
Jeg har forsøgt mig en smule med crossfit igen, og håber virkelig, at jeg med tiden får mere mod på at prioritere det. 

Sådan har træning styrket både krop og sind

Den sygdom, jeg har haft, har skabt meget inflammation i min krop. Selvom jeg nu er opereret og har det godt, tager det lang tid for kroppen at komme oven på så langvarig inflammation. Her hjælper det mig at være fysisk aktiv. Jeg kan mærke, at jeg får energi af at bruge energi, og motion giver mig samtidig et stort psykisk overskud.

Det er dog ikke altid lige let at være 23 år og have en stomipose - for i bund og grund er det jo, hvad det er: en pose afføring på maven. Jeg har også dage, hvor det føles tungt. Men uanset hvad fortryder jeg aldrig en gåtur, løbetur, en crossfittime eller andet form for motion.  

Udfordringer ved træning med stomi, som andre måske kan genkende

Når man har stomi, sidder posen fast på maven med en klæbende plade. I starten var jeg utrolig nervøs for at svede og tjekkede hele tiden, om posen nu stadig sad fast, eller om den var begyndt at løsne sig. Til dig, der også har stomi, vil jeg varmt anbefale at lære din stomi at kende og acceptere den. Fortæl gerne dine holdkammerater om den - det giver ofte mere ro og gør det lettere at nyde sport uden bekymringer.

Mode og komfort

At finde træningstøj der fungerer med stomi

Når man skal have stomi, fylder bekymringer om tøj ofte meget - især om maven ser “rigtig” ud, og om nu blusen sidder, som den skal. Det gælder særligt sportstøj, fordi det ofte er tætsiddende. I starten var jeg meget nervøs for at tage tights på, da jeg synes, de strammede på posen. Med tiden har jeg dog fundet ud af, at højtaljede tights, som sidder godt til, faktisk giver mig den bedste tryghed, når jeg dyrker sport. Når jeg har behageligt sportstøj på, glemmer jeg ofte helt, at jeg har en stomi. 

Man kan måske tro, at stomi betyder store begrænsninger i forhold til tøj, men sådan behøver det slet ikke at være. Man kan stadig gå i præcis det, man har lyst til - om det er tights (som jeg i øvrigt også tit bruger til hverdag), tætsiddende kjoler eller noget helt andet. I virkeligheden er der ingen begrænsninger med stomi, ud over dem man selv sætter. 

Råd til unge, der føler sig usikre i tætsiddende sportstøj

Hvis du er ung som mig og har en stomi, kan det føles grænseoverskridende at gå i tætsiddende eller funktionelt tøj. Mit bedste råd er at prøve dig frem. For nogle fungerer højtaljede tights bedst, for andre måske er det noget med snøre i livet, eller en løsere trøje - eller noget helt andet. Det vigtigste er at finde det, du føler dig tilpas i. Husk samtidig, at stomien har hjulpet dig til at få det bedre, og at du nu har muligheden for at gøre ting som at træne og være aktiv.

Julies budskab om stomi

Hvorfor stomi ikke er noget at skamme sig over

For mig er det vigtigt at understrege, at der på ingen måde er noget skamfuldt ved at have en stomi. Ja, det er et faktum, at vi går på toilettet på en anden måde - med en pose på maven. Men for mig var alternativet ikke at kunne nå på toilettet, og det føles langt mindre værdigt.
En stomi er ikke en hindring for at dyrke sport. Det kræver blot tilvænning og accept af, at livet ikke er helt det samme som før. Personligt tog det mig lang tid at acceptere, at det er okay at lægge sig på maven i en burpee - men igen, det hele handler om tilvænning.

Mine bedste råd til andre, der vil tilbage til træning

Mine bedste råd til andre med stomi i forhold til træning er først og fremmest at finde det tøj, du føler dig mest komfortabelt i. Derudover vil jeg anbefale at opsøge fællesskaber - det kan være andre unge med stomi, fodboldhold, crossfit, en løbeklub, spinning, håndbold eller noget helt andet. Det er altid lettere at komme ud ad døren og afsted til træning, når man har et fællesskab at være en del af.

Mine håb og mål fremover

Jeg har ikke de helt specifikke mål for fremtiden - det vigtigste for mig er bare at blive ved med at have det godt med min krop og min stomi. For mig handler sport om fællesskab, glæden ved at komme afsted og hygge sig undervejs. Jeg er dybt taknemmelig for at have muligheden for at dyrke sport igen, og håber på at kunne finde endnu flere fællesskaber, hvor man værdsætter det at kunne være aktive sammen.