Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Fra brosten til PR – min oplevelse af Rom Maraton

Fra brosten til PR – min oplevelse af Rom Maraton

Fra brosten til PR – min oplevelse af Rom Maraton


Mit navn er Lucas Gramstrup. De sidste tre år har jeg jagtet vinden verden over som professionel kitesurfer. Nu er jeg i praktik hos liiteGuard, hvor passionen for bevægelse og sport stadig er drivkraften bare på land.

Jeg er nok ikke den eneste, der er blevet bidt af løb de sidste par år. Især maraton er for mig den fedeste måde at udfordre mig selv på.

En stor oplevelse: Startlinjen ved Colosseum

Jeg stod på startlinjen ved Colosseum i Rom søndag morgen.

Med startnummer på maven.
Lidt spændt, lidt nervøs og med en følelse af, at i dag kunne blive en rigtig god dag.

Fredag morgen satte jeg mig i flyet med min bedste ven.

Lørdagen stod på én ting: kulhydrater, kulhydrater og flere kulhydrater.
Og det må man sige Rom er et perfekt sted til det.

Søndag var race day.
Mandag tog vi hjem igen.

En kort tur men en helt igennem fantastisk oplevelse.

Rom Maraton – er det overhovedet et godt løb?

Hvis du overvejer Rom Maraton, har du sikkert tænkt:

  • Er ruten for hård?
  • Er brostenene et problem?
  • Er det et løb, hvor man kan præstere?

Det havde jeg også.

Og jeg blev faktisk overrasket.

Ruten er relativ flad, og selvom der er brosten, var det ikke noget, der ødelagde mit løb.
Stemningen var til gengæld noget helt særligt.

Masser af tilskuere og musik på hele ruten.

Du løber gennem historien, og det gør noget ved oplevelsen med den storslåede arkitektur.

Mit resultat og hvorfor det lykkedes

Jeg løb i mål i tiden 3 timer og 27 minutter.

En PR på 23 minutter fra mit sidste maraton i Prag.

Det er ikke bare “en god dag”. selvom vejret ramte plet med 14 grader og overskyet.

Det er summen af alt det, der ligger forud for løbet.

De 3 vigtigste ting jeg har lært (som kan spare dig for fejl)

1. Energi undervejs er ikke til forhandling

Jeg har undervurderet det før.

Den her gang havde jeg styr på det:

  • Gels hver 30. minut
  • Alt planlagt på forhånd

Og vigtigst af alt:
Det var nemt at have med. 2in1 løbeshorts med lommer på begge sider gjorde, at jeg altid havde mine gels lige ved hånden.
Jeg havde 7 gels med – uden problemer.

Når du rammer 30+ km, kan man virkelig mærke forskellen.

2. Stabil træning slår ambitiøs træning

Sidste år blev jeg skadet op til mit maraton.

Jeg havde en plan men jeg kunne ikke holde den.

I år gjorde jeg det anderledes. Jeg pakkede ego'et væk og fokuserede på kontinuitet.

En plan du kan gennemføre slår en plan, der ser god ud på papiret.

3. Intet nyt på race day

Alt var testet.

  • Tøj
  • Sko
  • Ernæring

Du gider ikke gætte dig frem efter 30 km.

Find det setup, der virker og stol på det.

Er Rom Maraton noget for dig?

Ja hvis du vil have:

  • En unik oplevelse
  • Masser af stemning
  • En rute der stadig kan give en god tid

Det er ikke det hurtigste maraton i verden.
Men det er en af de fedeste.

Klar til dit næste løb?

Hvis du selv har et maraton i kalenderen, så start simpelt.

Få styr på din træning
Planlæg din energi (gels, væske, carb loading)
Test dit setup i god tid

Resten skal nok komme.

INSPIRATION

Store spring i distance kan øge risikoen for skader

Store spring i distance kan øge risikoen for skader

Mit navn er Emily Hein. Jeg arbejder til daglig som fysioterapeut, og når jeg ikke er på arbejde, træner jeg primært løb, men også cykling og svømning. Jeg har gennem tiden gennemført både halvmara...

Læs mere
Race recap: Nikolaj Bonde til Malaga Half Marathon

Race recap: Nikolaj Bonde til Malaga Half Marathon

Han vidste, formen var der. Alligevel endte det med, at kroppen lukkede ned. I denne race recap tager løbecoach Nikolaj Bonde dig med hele vejen gennem sit halvmaraton i Malaga – fra plan og pacing...

Læs mere